document image 1
Symfoni Collaboration Forum 2010 er vel overstået
2010.06.10
- og endnu en gang kan vi se tilbage på et vellykket arrangement, denne gang på Hotel Skt. Petri i København!

 

To dage med fagligt input, inspirerende foredragsholdere og ikke mindst hyggeligt samvær mellem Symfoni kunder fra de nordiske lande.

Årets program bestod som sædvanligt af en kombination af plenumsforedrag og parallelle sessioner. Nyt i år var, at inddelingen af de parallelle sessioner inkluderede et helt nyt kursus og certificeringsspor. Her havde deltagerne mulighed for at få undervisning fra eksperterne på området og derefter teste deres viden om forskellige Symfoni løsninger.

Udover dette kunne deltagerne høre, hvordan en række af vores kunder får deres organisation til at arbejde bedre – sammen. Mydata, Region Midtjylland, FTZ, KSL Matmerk, Tønsberg Kommune og Moderne Byggfornyelse var blot nogle af de, der delte deres erfaringer med de fremmødte deltagere. IBM deltog også i arrangementet og viste deres nyeste løsning, LotusLive som gør samarbejde i ”skyen” mulig.

Udover de faglige input ønsker vi ligeledes altid at kunne tilbyde foredrag, som vi mener kan inspirere vores brugere på andre måder. I år var vi så heldige at få Danmarks landstræner i håndbold Ulrik Wilbek, der med foredraget ”Hvordan opnås succes som et team?” motiverede os til at arbejde bedre - sammen. Med historier fra virkeligheden, egne erfaringer som håndboldtræner og coach, blev det til en time med fagligt input, latter og inspiration.
 

Årets sociale begivenhed blev afholdt i det flotte Tivoli i København. Her spiste vi en tre-retters middag på Cafe Ketchup samtidig med at vi oplevede en koncert af sidste års vinder af Melodi Grand Prix, Niels Brinck. Vores egen toastmaster, Trond-Are Utle sørgede ligeledes for god underholding hele aftenen.

Tak til alle deltagerne, der var med til at skabe to indholdsrige og spændende dage sammen med os i København! Vi vil også gerne benytte ledjligheden til at ønske alle velkommen til et nyt Collaboration Forum 2011, og håber, at de der ikke kunne deltage i år vil være med næste år. 

 

For deltagere, som ønsker at gense eller se noget de gik glip af, er præsentationerne tilgængelige på 'Min Side'. Log ind med brugernavn og kodeord, eller tag kontakt til os, hvis du ikke har adgang.

 

Hvis du deltog på seminaret vil vi gerne have din tilbagemelding. Besvar spørgeundersøgelsen her


 

 

Vi vil med dette benytte anledningen til at ønske alle en rigtig god sommer!